Symptomoversigt
Hovedpine, Svimmelhed, Nakkesmerter, Armsmerter, Skuldersmerter, Smerter mellem skulderbladene, Lændesmerter, Bækkensmerter, Iskias, Hoftesmerter, Knæsmerter, Ankelsmerter, Fodsmerter, Slidgigt, Sportsskader, Rygskævhed (skoliose), Spædbørn
Hovedpine er ikke i sig selv en sygdom, men et symptom på at der er noget galt f.eks. overbelastning af kroppen muskler og led i nakken. Der findes mange forskellige typer af hovedpine. Samme patient kan sagtens have mere end én type af hovedpine. Nedenfor er beskrevet de tre hyppigste former for hovedpine.
Spændingshovedpine: Er lokaliseret over begge øjne eller i tindingerne og er af mild trykkende karakter. Årsagen til hovedpinen er ofte muskelspændinger, som kan opstå ved f.eks. dårlige arbejdsstillinger eller stress. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Cervicogen hovedpine: Er ofte lokaliseret til baghovedet men kan også trække fra nakken frem mod det ene eller begge øjne. Hovedpinen skyldes dårlig bevægelse/stivhed i nakkens led. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Migræne: Er ofte lokaliseret i den ene halvdel af hovedet/ansigtet. Smerten er af voldsom og pulserende karakter, og daglige aktiviteter hæmmes. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, flimren for øjnene samt øget følsomhed over for lys og høje lyde. Man kender ikke årsagen til migræne, men man ved at blodkarrene i hjernen udvider sig under et anfald for dernæst at trække sig sammen igen. Det er formentlig disse ændringer i karrenes diameter, der medfører smerten. En del patienter har gavn af det medicinske præparat Imigran, som påvirker karrenes kontraktilitet. I de tilfælde hvor patienten har flere typer af hovedpine, kan frekvensen af migræneanfald reduceres ved behandling af de øvrige hovedpiner.
Vores balanceevne afhænger af sammenspillet mellem flere systemer, nemlig synet, balanceorganet i det indre øre og sanseorganer i arme, ben og nakke (stillingssansen). Et svigt i ét eller flere af disse systemer kan udløse svimmelhed. Årsagen til svimmelhed kan være mange, her nævnes blot tre.
Nakkerelateret svimmelhed: Svimmelheden opstår, hvis der er dårlig bevægelse i nakkens led samt spændinger i nakkemuskulaturen, hvilket medfører svigt af stillingssansen. Her har kiropraktisk behandling god effekt.
Virus på balance nerven: Dette skyldes formentlig en virusinfektion på balancenerven, hvilken er den nerve, der forbinder hjernen med ligevægtsapparatet i det indre øre. Tilstanden forsvinder af sig selv og er ikke behandlingskrævende, men en nærmere udredning ved en ørespecialist tilrådes. Ofte bruges denne diagnose, når årsagen ikke umiddelbart kan findes!
Mb Meniére: Sygdommen er lokaliseret i det indre øre, hvor der sker pludselige og uforklarlige trykændringer. Symptomerne er voldsom svimmelhed af timer op til dages varighed, nedsat hørelse på det angrebne øre samt øresusen. Høregenerne vil i starten kun være til stede under anfaldene, men kan senere være vedblivende. Sygdommen kan ikke kureres, men en række medicinske præparater kan lindre symptomerne.
Til toppen af siden
Smerter/stivhed i nakken skyldes ofte irritationstilstande i nakkens muskler, led eller bruskskive. Dette kan bl.a. opstå ved traume, en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse eller ved længerevarende overbelastning.
Muskelspændinger (myoser): Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller henført smerte til andre steder på kroppen afhængigt af myosens placering. Myoser opstår ved længerevarende fejlbelastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkehold. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Nakkehold: Nakkehold skyldes en irritation i de små nakkenled og/eller en revne i bruskskiven. Dette medfører dårlig bevægelse i leddet. Foruden nedsat bevægelse og smerter fra leddet begynder muskulaturen omkring leddet ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Hold i nakken er efter lændehold det hyppigst forekommende symptom fra rygsøjlen. Symptomerne kan blandt andet skyldes en længerevarende fejlbelastning af nakken eller en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse af nakken. Kiropraktik er særdeles effektiv.
Holdningsrelaterede smerter: En dårlig holdning skyldes ofte muskulær ubalance omkring nakke-skulderregionen. Typisk vil patienten stå med fremskudt hovedstilling samt med en tendens til at synke sammen i den midterste del af ryggen, hvorved skuldrene glider frem. Syndromet opstår over lang tid og kan f.eks. skyldes dårlig arbejdsstilling. Symptomerne kommer langsomt snigende og de hyppigst forekommende er hovedpine, nakke/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende/sovende fornemmelse i armen. Kiropraktisk behandling efterfulgt af holdningskorrigerende øvelser har god effekt (se evt. under træning).
Diskusprolaps: Dette er en skade i én eller flere af kroppens bruskskiver (diskus). Den bløde kerne der ligger i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det. Det typiske forløb, for de patienter der får smerter, strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i den første periode værst i nakken, efterhånden som nakkesmerterne klinger af dominerer armsmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og vil tit forstyrre nattesøvnen. Enkelte stillinger som f.eks. at have armen tæt på kroppen, løftet over hovedet eller sove i siddende stilling kan lindre symptomerne. Udover smerte kan man i nogle tilfælde også føle sig svag i armen samt have en ændret følesans i huden. Diskusprolaps er forholdsvis sjældent hos ældre, hvis symptomerne minder om prolaps, skyldes det ofte slidgigt i rygsøjlen. Behandlingen af diskusprolaps er smertestillende medicin kombineret med kiropraktik. Især Mckenzie øvelser kan være gavnlige (se under træning). Kun en lille procentdel af patienterne har gavn af operation.
Piskesmæld: Piskesmæld er ikke en diagnose, men betegner den bevægelse som nakken og hovedet udsættes for, idet hovedet slynges tilbage og dernæst fremover. Dette kan f.eks. opstå ved et biluheld eller andre ulykker. Symptomerne kan være lette og forbigående, men der er nogle som pådrager sig mere alvorlige og langvarige skader. Ofte sidder forstuvningen i nakkens led og ledbånd, samt muskulaturen omkring hals og nakke. Symptomerne kan variere meget fra individ til individ. Hyppigt forekommende symptomer er nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomudviklingen sker langsomt med kulmination 3-12 dage efter ulykken. I langt de fleste tilfælde vil kiropraktisk behandling eller fysioterapi, efterfulgt af et genoptræningsforløb, have god effekt. I enkelte tilfælde hvor der evt. er brud på rygsøjlen eller opstået svært tryk på nerverne, bør patienten visiteres til ortopæd- eller neurokirurg.
Symptomer i armen kan stamme fra nakken (dvs. overførte smerter til armen) eller skyldes lokal irritation i armen. Irritationen opstår ofte i sene-, muskel- eller nervevæv afhængigt af årsagen til smerterne.
Musearm: Symptomerne er smerter og/eller en sovende fornemmelse i hånd eller arm, der til tider kan trække helt op i nakken. Årsagen er ensidigt gentagende arbejde, hvorfor det er vigtigt at evaluere sine arbejdsstillinger. Eksempelvis siddestilling, højden på computer, stol og bord etc. Aflastning af armen, kombineret med kiropraktik indeholdende øvelsesterapi, har god effekt.
Diskusprolaps: Dette er en skade i én eller flere af kroppens bruskskiver (diskus). Den bløde kerne der ligger i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærke noget til det. Det typiske forløb, for de patienter der får smerter, strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i den første periode værst i nakken, efterhånden som nakkesmerterne klinger af dominerer armsmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og vil tit forstyrre nattesøvnen. Enkelte stillinger som f.eks. at have armen tæt på kroppen, løftet over hovedet eller sove i siddende stilling kan lindre symptomerne. Udover smerte kan man i nogle tilfælde også føle sig svag i armen samt have en ændret følesans i huden. Diskusprolaps er forholdsvis sjældent hos ældre, hvis symptomerne minder om prolaps, skyldes det ofte slidgigt i rygsøjlen. Behandlingen af diskusprolaps er smertestillende medicin kombineret med kiropraktik. Især Mckenzie øvelser kan være gavnlige (se under træning). Kun en lille procentdel af patienterne har gavn af operation.
Tryk på kar og nerver i halsen (TOS): Typiske symptomer vil være nakke-, skulder-og/eller armsmerter samt en diffus prikkende og sovende fornemmelse i arm eller hånd. Nogle kan man have en tendens til kolde, stive fingre især om morgenen samt en forværring af symptomerne ved at arbejde med armene over hovedet. Symptomerne skyldes kompression af det kar- og nervebundt som passerer fra halshvirvelsøjlen ud i armen. Lidelsen kan opstå hvis pladsforholdene i halsregionen mindskes som f.eks. ved stramme halsmuskler. Kiropraktisk behandling kombineret med udstrækningsøvelser har god effekt.
Muskelspændinger (myoser) Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller overført smerte til andre steder på kroppen. Myoser opstår ved længerevarende fejlbelastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkehold. Kiropraktik har god effekt.
Nervetryk i armen: Prikkende og sovende fornemmelse i underarm og/eller i fingrene kan skyldes tryk på nerven flere forskellige steder i armen. Ofte er det hvor nerven skal passere under eller i mellem muskler/ledbånd, idet en spændt muskelbug eller irritation i vævet således komprimerer nerven (eksempel på diagnose: carpaltunnelsyndrom). Årsagen til tilstanden kan bl.a. være ensidige gentagende bevægelse af underarmen eller ved vedvarende tryk/ traume mod arm eller håndled. Kiropraktisk behandling har god effekt. I enkelte tilfælde kan kirurgi være nødvendig.
Tennisalbue: Dette skyldes en irritationstilstand i musklernes tilhæftning på ydersiden af underarmen tæt på albuen. Smerterne opstår ved ensidigt gentagende bevægelse af håndleddet eller underarmen som f.eks. tennis, arbejde med mus eller male. Symptomerne kommer ofte snigende og kan være meget svære at slippe af med igen. Aflastning kombineret med kiropraktisk behandling eller fysioterapi kan ofte afkorte forløbet markant.
Golfalbue : Dette er samme tilstand som beskrevet for "tennisalbue". Smerternes lokalisation er dog anderledes, da irritationstilstanden forekommer i senevævet på indersiden af underarmen i stedet for på ydersiden. Ved udførelse af et slag i golf aktiveres disse muskler til sidst i bevægelsen, heraf navnet golfalbue. Typisk er årsagen til symptomerne en anden end golf.
Skuldersmerter
Smerterne opstår ofte akut efter et evt. traume eller ved længerevarende overbelastning af skulderen. Typisk vil irritationen være lokaliseret til de muskler der foretager indad- og udadrotation i skulderen eller til de små slimsække, der ligger omkring skulderleddet. Skuldersmerter kan ofte være langvarige enten fordi skulderen ikke får nok ro eller pga. manglende genoptræning. Kiropraktisk behandling eller fysioterapi efterfulgt af grundig genoptræning har god effekt. Ved delvis eller komplet overrivning af ledbånd, brud på knoglestrukturer eller ved kalkdannelse i muskel- eller senevæv kan operation være nødvendigt.
Frossen skulder (adhesiv capsulit): Årsagen til frossen skulder er stadig ukendt, men symptomerne menes at skyldes en irritationstilstand i skulderens ledkapsel. Kapslen trækker sig sammen, hvorved man får de karakteristiske symptomer med nedsat bevægelse og smerte i skulderen, når armen føres op over hovedet eller om bag på ryggen. Dagligdags gøremål såsom at klæde sig af og på samt at vaske hår kan ofte være besværet. Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år. Kiropraktisk behandling kan ofte lindre og afkorte forløbet, idet de sekundære spændinger fjernes og patienten vejledes i genoptræning.
Hold i ryggen (Facetledssyndrom): Smerterne kan være lokale omkring rygsøjle og skulderblad eller stråle rundt langs ribbenene mod brystet. Smerten skyldes en irritation i de små led i brystrygsøjlen og er ofte af jagende karakter. Foruden dårlig bevægelse i leddene samt smerter fra leddene begynder muskulaturen omkring leddene ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter både fra muskler og led. Smerterne forværres ofte ved dyb indånding, bevægelse af ryggen samt ved at sidde eller ligge i længere tid. Symptomerne kan opstå efter lang tids fejlbelastning af ryggen eller ved en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse. Kiropraktik har meget god effekt.
Muskelspændinger (myoser): Dette er en uhensigtsmæssig sammentrækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller overført smerte til andre steder på kroppen afhængigt af myosens placering. Myoser opstår ved længerevarende fejlbelastning af kroppen, stress eller i forbindelse med hold i ryggen. Kiropraktik har god effekt.
Brystsmerter: Smerter i brystregionen eller smerter ved dyb vejrtrækning kan i nogle tilfælde stamme fra leddene i rygsøjlen eller fra leddene, der dannes mellem ribbenene og rygsøjlen. Denne tilstand har god effekt af kiropraktisk behandling. Se "hold i ryggen"
Lændesmerter
Lændehold ( facetledssyndrom, hekseskud, lumbago): Hold i ryggen har mange navne, men mekanismen bag er den samme, nemlig en irritation i de små led i lænderygsøjlen og/eller en revne i en af ryggens bruskskiver. Dette medfører dårlig bevægelse og smerter i ryggen. Ofte er irritationen efterfulgt af spændinger i muskulaturen (en slags beskyttelsesmekanisme), hvorfor der nemt opstår en ond cirkel med smerter både fra muskler og led. Smerterne kan være konstante eller jagende og er lokaliseret over lænden evt. med udstråling til balle eller ben. Ofte lindrer let bevægelse, mens det at sidde længe eller stillingsskift øger smerten. Typisk er smerterne værst om morgenen, men bedres i løbet af dagen. Kiropraktisk behandling og træning har god effekt (se evt. under træning).
Bækkensmerter
Bækkenløsning: Bækkenløsning opstår under graviditet, når hormonbalancen ændrer sig, hvilket har en blødgørende effekt på specielt ledbåndene i bækkenet. En kombination af denne blødgøring af ledbåndene, vægtøgning pga. graviditeten samt ændret kropsholdning kan medføre smerte over lænden, omkring bækkenet og fortil ved skambenet og lysken. Smerterne er ofte værst når man går eller står, ligesom det kan være smertefuldt at vende sig i sengen. Når forholdene tillader det indgår træningsøvelser som en vigtig del af behandlingen, idet en øget muskelkraft kan være med til at stabilisere bækkenet. Ligeledes findes der forskellige bækkenbælter, der kan give en passiv støtte omkring bækkenet og dermed aflaste symptomerne. Kiropraktisk behandling har god effekt. Bækkenløsning er ofte en overdiagnosticeret lidelse, da smerter i bækkenet under graviditet også kan skyldes nedsat bevægelse i bækkenleddene (se sacroiliacaleds-syndrom).
Sacroiliacaleds-syndrom: Smerterne stammer fra leddene mellem korsbenet og hoftebenet (de to smilehuller i overgangen mellem ryg og balle) og skyldes nedsat bevægelse i leddet. Symptomerne er ofte lokale men kan stråle ned i ballen eller benet. De provokeres ofte ved gang, stående stilling, stillingsskift eller ved at sidde med benene over kors. Kiropraktik har god effekt.
Iskias er en populær betegnelse for bensmerter og betyder ikke nødvendigvis tryk på iskiasnerven. Ca. 80 % af de smerter der optræder i benet er henført smerte fra enten ryg, bækken eller hofte. I sjældne tilfælde er der tale om tryk på nerven (se diskusprolaps, piriformissyndrom)
Diskusprolaps: Dette er en skade i én eller flere af rygsøjlens bruskskiver (diskus). Den bløde kerne i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbipasserende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, derfor navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Faktisk har 40 % af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærk noget til det. Det typiske forløb strækker sig over 3-6 måneder. Symptomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i starten værst i lænden, efterhånden som disse klinger af dominerer bensmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og kan forstyrre nattesøvnen. Udover smerte kan man også have ændret muskelkraft og følesans i benet. Behandlingen er smertestillende medicin kombineret med kiropraktisk behandling. Især Mckenzie øvelser kan være gavnlige (se under træning). Kun en lille procentdel er operationskrævende.
Piriformissyndrom: Piriformis er navnet på den pæreformede muskel i ballen, hvorunder iskiasnerven løber. I 20 % af tilfældene løber nerven igennem musklen, hvorfor der nemt kan opstå tryk på nerven, hvis musklen er stram eller irriteret. Symptomerne er smerter i ballen trækkende ned på bagsiden af benet, som ofte forværres ved at sidde længe. Kiropraktik kombineret med udstrækningsøvelser har god effekt.
Hoftesmerter kan have mange årsager. Typisk skyldes det irritation i hoftens muskler, sener eller slimsække, overført smerte fra lænd/knæ eller en lokal irritation i hofteleddet som f.eks. slidgigt (se under slidgigt).
Irriteret slimsæk (bursitis trochanterica): Omkring hoften har vi nogle små slimsække, som nedsætter friktionen af senerne i området. Irritationen kan opstå efter et traume mod hoften, sekundært til slidgigt i hoften, som fejlbelastningsskade hos især løbere etc. Symptomerne er en dyb skarp smerte på ydersiden af hoften trækkende ned mod knæet. Ofte forværres de om natten samt ved at ligge på siden. Kiropraktisk behandling har god effekt.
Knæsmerter
Smerter i knæet kan have mange årsager. Typisk skyldes det irritation i sener og ledbånd der fæster omkring knæet (f.eks. løber- og springerknæ) eller en læsion i den halvmåne formet bruskskive (menisken). Smerterne kan opstå efter længere tids overbelastning eller ved et akut traume. Langt de fleste typer af knæsmerter kan afhjælpes ved kiropraktik og øvelsesterapi. Ved mistanke om knoglebrud eller skade på ledbånd, eksempelvis korsbånd, samarbejdes med egen læge for videre udredning og kirurgisk behandling. For anden årsag til knæsmerter se evt. under slidgigt i symptomoversigten.
Ankelsmerter
Den hyppigste årsag til ankelsmerter er forstuvning af selve leddet og ledbåndene omkring. Is-behandling, kompression og elevation af foden er vigtig for at mindske hævelsen i leddet. Jo før hævelsen falder, desto hurtigere heling af vævet. Når den akutte hævelse er faldet, er behandling hos din kiropraktor vigtig for at opnå normal bevægelighed i leddet. Genoptræning af anklen (de små sansereceptorer i ledbåndene) er nødvendig for forebyggelse af nye skader. Smerter i anklen uden et traume/forstuvning kan skyldes nedsat bevægelse i ankelleddet (låsning), hvilket ligeledes har god effekt af kiropraktik.
Fodsmerter
Fødderne udsættes hver dag for stor belastning, især dårligt fodtøj, såsom spidse, højhælede sko eller sko uden stødabsorbering, øger belastningen på foden. Platfodethed og nedsunken forfod gør fødderne ekstra udsatte. Kiropraktik kan i mange tilfælde fjerne eller lindre smerterne i foden ved at genskabe god bevægelighed i fodens mange led. Behandlingen kan evt. kombineres med specialindlæg eller øvelser for at optimere fodbuen/svangen under foden. Fodens bevægelighed er vigtig, idet man ved smerte eller dårlig bevægelse ofte vil kompensere i knæ, hofte og ryg og dermed skabe nye områder med irritation.
Hælspore (fascitiis plantaris): En hælspore er en irritation og knoglenydannelse i senefæstet på undersiden af hælbenet. Der dannes en lille knoglespore som medfører smerte og ømhed ved gang på foden. Symptomerne er ofte værst om morgenen eller efter sportsaktivitet/belastning. Kiropraktik, is-behandling og aflastning har god effekt. I nogle tilfælde kan man have gavn af indlæg til skoen eller blokadebehandling.
Slidgigt
Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle rammes i en forholdsvis tidlig alder. Sportsskader, fejlbelastning, genetik etc. er faktorer, der kan fremskynde processen. De områder der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne stammer fra leddet, hvor ledbrusken er nedbrudt samt fra sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i leddet. Igangsætningssmerter/stivhed er ofte første tegn, efterhånden opstår smerterne under belastning og til sidst opleves de også i hvile. Kiropraktik kombineret med let bevægelse af leddet f.eks. cykling eller svømning har en god lindrende og forebyggende effekt, men fjerner ikke den eksisterende slidgigt. I tilfælde af svær slidgigt kan operation blive nødvendig.
Sportsskader
Overordnet findes der to typer af sportsskader. Akutte traumatiske skader eller overbelastningsskader, som har bygget sig op over tid. Skaderne er typisk lokaliseret til fingre, skulder, lyske, knæ og ankel afhængigt af sportsgrenen. I tilfælde af en skade, er det vigtigt at få skaden undersøgt af en professionel behandler (kiropraktor, fysioterapeut eller læge) så hurtigt som muligt. Jo før den rigtige behandling igangsættes desto kortere behandlingsforløb. Det er sjældent en god idé, at idrætsudøveren selv vurderer skadens omfang, idet man er farvet af lysten til at træne så hurtigt som muligt! Kiropraktik efterfulgt af grundig træningsvejledning har god effekt. I de tilfælde hvor kirurgi skønnes nødvendig, samarbejdes der med egen læge for videre udredning og behandling.
En skæv ryg kan være medfødt eller funktionel, dvs. skabt pga. nedsat bevægelse i bækkenet, muskelspændinger etc.. Langt de fleste med skæv ryg lever uden symptomer, men for nogle opstår der smerter og stivhed i ryggen pga. sekundær slidgigt, muskelspændinger og/eller nedsat bevægelse i rygleddene. I disse tilfælde kan man have stor gavn af kiropraktisk behandling og holdningskorrigerende øvelser (se evt. under træning). En medfødt rygskævhed kan ikke rettes med kiropraktisk behandling, men symptomerne kan lindres. Er skævheden funktionel retter ryggen sig ofte efter behandling.
Mb. Scheuermann: Diagnose dækker over en ændring af ryghvirvlernes form. Ser man patienten fra siden, vil der være en øget krumning af ryggen mellem skulderbladene idet 3 eller flere hvirvler er kileformet (dvs. er mere trekantet end firkantet set fra siden). Ændringen i hvirvlerne sker ofte i teenageårene pga. en irritationstilstand i knoglen. Nogle har store smerter i ryggen i den periode, mens andre ingen symptomer har. Ca. 20 procent af befolkning har denne lidelse. De fleste er ikke generet af det, men der ses en øget hyppighed af irritation og stivhed i ryggen hos dem der har diagnosen, især hvis der er lokaliseret nær nakke eller lænd. Kiropraktisk behandling kombineret med holdningskorrigerende træning har god effekt på symptomerne, men ændrer ikke på hvirvlernes form (se evt. under holdningskorrigerende træning).
Spædbørn
Børn i alle aldre kan have gavn af kiropraktik. Hyppige symptomer er hovedpine, rygsmerter, "koliksymptomer" etc. De karakteristika, der gør sig gældende for disse børn, er, at der findes muskulære spændinger og/eller områder i rygsøjle eller bækken, hvor bevægelsen er nedsat. Den manuelle behandling er i princippet den samme som hos voksne, blot tilpasset den mindre størrelse. Behandling har ingen bivirkninger og gør ikke ondt på barnet. Inden behandling undersøges barnets led, muskler og reflekser. Asymmetriske baghoveder på spædbørn eller indlæggelse af dræn i øret er situationer, der ofte kan undgås, hvis kiropraktisk behandling igangsættes i tide.
Kolik: Er ikke en diagnose i sig selv, men blot et udtryk for at spædbarnet græder mere end 3 timer om dagen, i mere end 3 dage om ugen, i over 3 uger, uden at man har fundet en medicinsk årsag. Typisk vil barnet under grådanfald spænde ryggen som en flitsbue eller trække benene op under sig. Barnet kan til tider være næsten utrøsteligt, være mere pylret samt have tendens til at vælge en favorit stilling. De spædbørn, der afhjælpes via kiropraktisk behandling, har alle funktionsforstyrrelser i rygsøjle eller bækken. Dvs. den kiropraktisk behandling er ikke rettet mod mavesmerter. Er du i tvivl om hvorvidt smerterne stammer fra mave eller ryg, så lad din kiropraktor undersøge barnet.
